Poul Haislund Petersen
Udskriv denne side
Den 25/10-30/11, 2002

Poul Haislund Petersen - måske bedre kendt som Poul HP - drev HP Pejsecenter i Nørregade, Odense fra 1975-87. Det var en af de første kunder i Peter Thomsen Marketing, og Poul HP var en utraditionel forretningsmand og er stadig et meget spændende menneske.

Det har nu ikke ligefrem gjort hans liv til en dans på roser - så idag bor han langt væk fra verdens tummel og fortrædeligheder med sit ler og sine pensler.

Poul har malet siden han var barn. Aldrig med en professionel karriere for øje - han kan vist bare ikke lade være. Han er dog ikke altid lige gode venner med sine billeder - som ved Gud heller ikke altid er hyggelige og omgængelige sofastykker!

I 1973 brændte han de ca. 450, som han havde malet indtil da, solgte sit atelier og gård i Thy og flyttede til Odense for at sætte fut i pejse-markedet. De billeder, tegninger og skulpturer, som vi udstiller, har han ikke villet se i årevis. Vi fandt dem på et loft i Odense og har fået dem restaureret og støvet af - og nu vil han godt vise dem frem. Men han er ikke sikker på, at han gør det igen.



Kontakt
Peter Thomsen
Galleri5000
Filosofgangen 3,1
5000 Odense C
Tlf.: 6612 7172
Mobil: 2423 7357
Mail: info@galleri5000.dk

Åbent alle ugens dage - hele døgnet - efter aftale.

Netop nu
Der er nu 2363 kunstværker til salg her på hjemmesiden:

Maleri mv. 651
Grafik, tegning mv. 953
Fotografi mv. 408
Skulptur mv. 283
Bøger mv. 38
Andet 30

Seneste nyheder
+Nye værker af Anja Percival og Henrik Martensen
+Nytilkomne
+Galleriweekend
Galleriet
Galleriet er indrettet i en stor, gammel funkislejlighed, hvoraf en del samtidig er beboelse. Det er derfor en noget anderledes - på én gang "home-sweet-home" og "kontoragtig" - oplevelse at gå på udstilling hos os end på et traditionelt galleri. Vi har hverken de sædvanlige hvide vægge eller det ensartede, hvide lys. Og du kan godt komme ud for, at der sidder én og skriver intenst på sin computer, at telefonen ringer eller at et par stykker holder et lille møde ved spisebordet. Men det skal du ikke lade dig genere af - for du generer ikke os!

Vores stamgæster bemærker ofte, hvordan hele lejligheden skifter karakter hver gang vi har en ny udstilling. For de fleste af kunstnerne er det også en forfriskende oplevelse at se deres ting udstillet i en lidt utraditionel kontekst - selv om nogle af de mere verdensvante jo kender konceptet fra det store udland.

Vi arrangerer nye udstillinger ca. hver tredje måned. Og som du kan se af udstillingslisten er de meget forskellige - både hvad angår værkernes udtryksform og prisleje.

Klik på "Nyhedsbrev" i hovedmenuen, hvis du gerne vil have invitation til vores ferniseringer og i øvrigt informeres om, hvad der sker i galleriet.

Efter ferniseringen kan du besøge udstillingerne efter aftale. Ring til os, så finder vi et tidspunkt.