Tidligere udstilling
Udskriv denne side
Udstilling med malerier
af Henrik Martensen

Født 1956 i Odense. Autodidakt



Udstillingen slutter søndag d. 12. april og kan i hele udstillingsperioden ses efter aftale.

Henrik Martensen har sit helt eget unikke billedunivers forankret i det romantiske landskabsmaleri. Det betyder ikke, at Martensen maler i en romantisk stil, men at han bruger de selv samme effekter som det traditionelle romantiske landskabsmaleri nemlig i form af lys, luft, dis og tåge, og ligesom i det romantiske landskabsmaleri er Henrik Martensens værker en projektion af subjektive følelser, hvori en specifik stemning optræder. Der er hos Henrik Martensen en umiddelbar dyrkelse af det sublime i naturen, men som i sin stille enkle sårbarhed også varsler mystikken. Netop denne spænding mellem det jordiske, civilisationen og det imaginære, det åndelige gør at værkerne forbliver interessante og nærværende.

Det er som om, at Henrik Martensens motivvalg gentages i én uendelighed i en uopslidelig søgen efter perfektionen. Det er stranden, oftest Fanø strand, med de langstrakte beroligende linjer og det blikstille, rolige hav, der fører os dybt ind i billedet, der hvor verden ender.

Henrik Martensens har adskillige udstillinger bag sig på diverse gallerier og kunstbygninger i ind- og udland og har sammen med andre nutidige danske landskabsmalere blandt andre Søren Hagen, Bent Hedeby Sørensen, og Finn Richardt m.fl. udstillet på Sophienholm Kbh. og Ashley Hall i England samt i Edinburg, Skotland. Han har bl.a. lavet udsmykninger til Psykiatrisk Hospital, Aarhus og Hospice Djursland, Rønde og Børnenes jord, Aarhus.

+ Kunstavisen anmelder Henrik Martensen-udstillingen





Kontakt
Peter Thomsen
Galleri5000
Filosofgangen 3,1
5000 Odense C
Tlf.: 6612 7172
Mobil: 2423 7357
Mail: info@galleri5000.dk

Åbent alle ugens dage - hele døgnet - efter aftale.

Netop nu
Der er nu 2319 kunstværker til salg her på hjemmesiden:

Maleri mv. 617
Grafik, tegning mv. 950
Fotografi mv. 408
Skulptur mv. 276
Bøger mv. 38
Andet 30

Seneste nyheder
+15% rabat resten af måneden
+Vindere af september måneds gavekort
Galleriet
Galleriet er indrettet i en stor, gammel funkislejlighed, hvoraf en del samtidig er beboelse. Det er derfor en noget anderledes - på én gang "home-sweet-home" og "kontoragtig" - oplevelse at gå på udstilling hos os end på et traditionelt galleri. Vi har hverken de sædvanlige hvide vægge eller det ensartede, hvide lys. Og du kan godt komme ud for, at der sidder én og skriver intenst på sin computer, at telefonen ringer eller at et par stykker holder et lille møde ved spisebordet. Men det skal du ikke lade dig genere af - for du generer ikke os!

Vores stamgæster bemærker ofte, hvordan hele lejligheden skifter karakter hver gang vi har en ny udstilling. For de fleste af kunstnerne er det også en forfriskende oplevelse at se deres ting udstillet i en lidt utraditionel kontekst - selv om nogle af de mere verdensvante jo kender konceptet fra det store udland.

Vi arrangerer nye udstillinger ca. hver tredje måned. Og som du kan se af udstillingslisten er de meget forskellige - både hvad angår værkernes udtryksform og prisleje.

Klik på "Nyhedsbrev" i hovedmenuen, hvis du gerne vil have invitation til vores ferniseringer og i øvrigt informeres om, hvad der sker i galleriet.

Efter ferniseringen kan du besøge udstillingerne efter aftale. Ring til os, så finder vi et tidspunkt.