Rejsebrev fra Peder Freund

Om at skabe Smaa Dyr

I mit univers er dyrene det primære. De blev skabt ud af mødet med en shaman. En lille amulet, fyldt med glæde og liv. Senere kom behovet for at udtrykke dyrenes gøren og laden i billeder. Men dyrene er stadig det primære, den lille amulet.

At lege Vorherre er en fantastisk ting, og jeg kunne ikke lade være med at skabe et univers, legebarn som jeg er. Det blev til mange billeder omkring det jeg selv elsker, forfædrene, solen, sangen, dyrene. Men skabelsen af et lille dyr er stadigvæk dér hvor jeg falder tilbage, og ser ind i shamanens øjne.

Jeg har skabt dyr til udstillinger, pyntet efter bedste overbevisning. Måske dækkende over det oprindelige, men altid med en nerve. Min nerve kan man måske sige.

En gang imellem, alt for sjældent, får jeg lejligheden til at skabe et dyr til et bestemt menneske. Det følger stadigvæk den rangorden jeg har bestemt det skal være i, men af mærkelige årsager sker der altid en afsmitning som jeg ikke selv er herre over. Nye mønstre dukker op. En gang imellem også en ny form, en ny farve.

For mig er det hver gang en overraskelse. Specielt når jeg afleverer dyret, og jeg mærker at jeg har ramt plet. Måske er det meningen at hvert eneste lille dyr er beregnet til en bestemt person. Om jeg så laver det til en udstilling eller en bestemt beundrer.

For det meste er processen en leg. Jeg har mange materialer på mit atelier, og når dyrets indre psykologi er på plads bliver pynten, det dekorative til en intuitiv leg med fjer og perler omkring den vel overståede fødsel.

Jeg forsøger at dele ud af min glæde ved skabelsen og dekorationen, og håber at det lykkes!

Peder Freund
Sept. 2009