Kunstavisen anmelder Forårsudstillingen

Berøringer

Erotik er mange ting

Af Preben Winther

Forårsudstillingen i Galleri5000.dk præsenterer tre kvindelige kunstnere, der på hver deres måde tangerer eller udforsker det, vi til daglig i flæng kalder erotik.

Surreelle eventyr

Hovedparten af Susanne Aamunds (f. 1943) malerier bærer titlen Amorismer. Og det er da også gud Amor, der her er på spil, finurligt i spredt fægtning, der retfærdiggør billedtitlernes verbale henvisning til begrebet aforismer, der netop er strøtanker. Kunstnerens univers er eventyragtigt, surreelt. Naivistisk malede kvinder og mænd svæver på billedfladen, skilt fra hinanden, men til tider forbundne med slyngede bånd af småbitte ord. Der finder en dialog sted, men i denne deltager måske også de optrædende harer, der leder tankerne tilbage til Alice i Eventyrland. Tal kan dække dele af lærredet, mindre enkeltbilleder indgår med collage-effekt.

Malerierne er skabt på dobbelt blindramme og fremstår derfor som en slags 'malerikasser' - motivet og fortællingen ophører ikke ved kanten, men fortsætter på siderne af billedet. De er malet på hvid bund, men med stærkt gyldent orange og røde elementer eller flader, og en tynd sort penselstreg forlener dem med en tegneserielignende kvalitet. Fortolkningsmulighederne er legio. Værkernes flertydighed mangedobler deres oplevelsespotentiale.

Forfængelighed og forblændelse

Christina Mosegaard (f. 1958) bidrager med close-ups af tulipaner. De er ekstremt smukke. Kronbladene fremstår sprøde og tykke, de sortviolette støvdrageres erotiske allusioner lader sig ikke fornægte og kan bringe den afdøde amerikanske kunstner Georgia O'Keeffe's blomstermalerier i erindring. Men Mosegaard tilfører sine værker et ekstra element i form af et vanitas-motiv à la det der fandt anvendelse i mange af renæssancens og barokkens stilleben: Memento mori! Alt er forfængelighed, også denne skønhed forgår, ja selv du!



Christina Mosegaard: Yellow Prince Pink Jewell # 2, 2011. Olie på lærred, 50 x 70 cm.

Og kunstneren lader ikke aspektet blive ved skildringen af afskårne tulipaner, der rent faktisk er ved at 'være færdige', nej, malingen løber, også rent materielt er pragten på retur. Kunstneren rammer med sit dobbeltgreb henfaldsprocessen præcist. Æstetikken får sin antitese.

Sidste blad på trekløveren er billedhuggeren Sys Svinding (f. 1960). Hendes små Lyshuse i hvid og rosa marmor og objekter i sort diabas viderefører hendes årelange kunstneriske flirt med antikkens formsprog. Ganske anderledes er hendes Kærlighedsbreve og Bøger i diabas og granit. Små sorte kuverter og tilsyneladende bløde og slidte notesbøger indbyder til øm berøring og afslører - selvfølgelig - materialets kulde. Øjnene ser ét, fingrene fornemmer noget andet. Forblændelse.

En sådan oplevelse kan vel også være en form for erotik?

Galleri5000.dk, Filosofgangen 3, Odense. Frem til den 11. maj.