Intern fernisering på Ryslinge Højskole
Den 4. juni var jeg, sammen med kunstneren Helle Scheffmann, forbi Ryslinge Højskole.
Anledningen var afsløringen af Helles maleri, som i efteråret 2017 blev bestilt af Højskolen og skænket til skolen af Albanifonden.
Maleriet måler 200 x 250 cm. og er tiltænkt en central plads ved indgangen til spisesalen.
Forstander Torben Vind Rasmussen indledte afsløringen med at fortælle, hvordan han sammen med sin kone Birgitte, i august sidste år, var på besøg i galleriet, hvor Helle Sheffmanns udgave af Amalienborg hang på væggen, hvilket affødte hurtigt idéen om, at Helle skulle lave en dekonstruktion af Ryslinge Højskole.
Helle var med på idéen, idet det bla. skulle vise sig, at hun havde et godt kendskab til stedet, da hun tilbage i 10'erne var kunstlærer på Sommerskolen - og med kontant hjælp fra Albanifonden er projektet nu hængt op med syvtommersøm til glæde for eftertidens elever, personale og besøgende.
Maleriet er skabt i Helles lille lejlighed og det har været lidt af en logistisk opgave at få fragtet maleriet fra 4. sal i København til Ryslinge, men det er en helt anden sag.
PS. Se værker af Helle Scheffmann her:
Solgte værker af Helle Scheffmann
Artikler i nyhedsarkiv