Vi fejrer Steffan Herriks 70-års fødselsdag
UDSAT INDTIL VIDERE!!Mandag d. 6. april fylder multikunstneren Steffan Herrik 70 år.
Det fejrer vi ved to arrangementer:
Søndag d. 29. marts kl. 11.11 til 18.18 er der fernisering og fødselsdagsreception i Galleriet, som i dagens anledning vil være fyldt op med Gumozoer i alle afskygninger - skulpturer, vægobjekter, tegninger, malerier og tryk. Variationer af Steffans fugleunivers vil folde sig ud over gulv, vægge, hylder og vindueskarme.
Kom og vær med til at gøre det til en god dag for Steffan.
Fredag d. 27. marts kl. 14.14 til 16.16 er der fernisering i CaféBiografens kunstsalon, Odense, hvor en hel væg ligeledes er proppet med Gumozoer hentet hjem fra værkstedet i Asperup.
Kunstneren himself vil selvfølgelig være til stede ved begge lejligheder. Steffan har fortjent stor hyldest.
Håber vi ses - gerne til begge arrangementer.
Værker til salg af Steffan Herrik
Solgte værker af Steffan Herrik
Aktuelle nyheder
Artikler i nyhedsarkiv