Skulpturer udstilles på Rungstedgaard
Bjørn Okholm Skaarups over to meter høje bronzeballerinaer har forladt støberiet i Firenze. Turen går op gennem Europa for på torsdag (3. juni) at nå frem til bestemmelsesstedet: Rungstedgaard nord for København.
Her vil de tage ophold for en stund - og det er godt sted at slå sig ned.
Rungstedgaard ligger centralt i forhold til rigtig mange kunst- og kulturoplevelser. Der er ikke langt til Louisiana, Kronborg, Frederiksborg Slot, Rudolph Tegners Museum og Statuepark, Munkeruphus, Nivågård, Ny Holtegård, Sophienholm, Ordrupgård og naboen Karen Blixen Museet.
Nok til f.eks. en kunst-/kultur-weekend med base i rolige og kulinarisk fine omgivelser.
Kom og hils på Hippopotamus Ballerina Pirouette og Rhino Harlekin Ballerina - og få en kop kaffe i hånden med på turen rundt i den smukke park.
Se mere om Bjørn Okholm Skaarup her:
Se mere om Rungstedgaard her: