Menu

Nyheder Værker til salg Udstillinger Nyhedsmail Links Bag facaden Forlag5000






Jørgen Geisted

Jubilæumsudstilling:
Malerier/grafik

Jubilæumsudstilling:
Skulpturer

Krukker & Kander

Store skulpturer


Annas valg V: Anne Koldsø

Jeg har overtalt kunsthistorikeren Anna Krogh (tidligere ansat på Museum Brandts og Sorø Kunstmuseum) til at gå på opdagelse i mit store lager I Wichmannsgade.

Ca. en gang om måneden vil Anna gavmildt dele ud af sine refleksioner og observationer vedr. udvalgte værker, som sætter tanker i gang og beriger os som mennesker.

Denne gang et maleri af Anne Koldsø.



Anne Koldsø
Ko på græs, 2020
Olie på lærred 122 x 250 cm.

'Undren fører i bedste forstand kun godt med sig. Den åbner for nye forståelser og refleksioner. Man bliver klogere af at undres, og det er kun godt. Anne Koldsøs prægnante maleri af en liggende ko på en græsmark sætter i den grad nysgerrige spørgsmål i gang. Og det til trods for, at billedet er malet med en fotografisk præcision og derfor ikke nødvendigvis giver anledning til uafklarede pointer. Vi kan jo forstå alt hvad vi ser i billedet. Alligevel er der noget i billedet der skærper blikket.

Anne Koldsø (f. 1972) er uddannet på Kunstakademiet i Firenze hvor hun er formet af den klassiske akademitradition med fokus på håndværk, teknik og fortælling. Med koncentreret interesse for lyset, skyggerne, de skiftevis varme og kolde farver og den knivskarpe registrering af alle billedets komponenter, udfolder hun den velkendte historie om et dansk landskab på en varm sommerdag.

Men der er mere. Billedet anvender en markant vinkel på billedets absolutte protagonist, nemlig koens bagende. Den tager næsten al opmærksomhed, men hvad betyder det for billedet? Og hvorfor besværer Koldsø sig med minutiøst at indfange alle detaljer når hun kunne have taget et fotografi? Koen drejer halsen som for at afkode en pludselig forstyrrelse af roen, men dette er tydeligvis ikke et øjebliksbillede. Det har krævet endog mange timer at frembringe alle billedets elementer med pensel og oliemaling.

Fotografiet frisatte fra 1830erne maleriet i sin opgave med at skildre virkeligheden. Alligevel fastholder Koldsø maleriets evne til at skabe en re-præsentation af virkeligheden, men hun anvender en moderne optik i sin komposition. Dermed placerer hun sig kunstnerisk i et spændingsfelt mellem dels en tradition, hvor de klassiske teknikker er i højsædet, dels et moderne, fotografisk, flygtigt blik på udvalgte detaljer, og som samlet set forandrer fortællingen. Hvem er det egentlig der forstyrrer koen? Er det egentlig kunstneren? Som betragtere er vi næsten fysisk til stede sammen med koen - er det i virkeligheden os der er skyldige?

Kunstnerens fokus på billedets forgrund er for mig at se det bærende og fortællende element i maleriet. Den klassiske billedkomposition udfordres af Anne Koldsøs avancerede og nutidige blik på motivet og billedets opbygning. Dette er ikke bare endnu et landskabsbillede a la guldalderen. Vores undren er vakt og får os til at se maleriet - og virkeligheden på en helt ny måde.

Man bliver ikke nødvendigvis klogere af at sætte ord på dét der overrasker, men nysgerrigheden og det skærpede blik afstedkommer nye oplevelser. Det uforstyrrede, harmoniske danske landskab er efter dette møde med Koldsøs vilde og modige maleri i hvert fald for evigt forandret.'

'Annas valg' er en serie af betragtninger om kunstværker, der har gjort et særligt indtryk på forfatteren.

Se flere værker af Anne Koldsø her:

Anne Koldsø

Bedste hilsner




Kontakt

Peter Thomsen
Galleri5000
Filosofgangen 3,1
5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
Mail: info@galleri5000.dk

Åbent efter aftale.

Netop nu

Der er nu 2858 kunstværker til salg her på hjemmesiden:

Maleri mv. 783
Grafik, tegning mv. 1154
Fotografi mv. 400
Skulptur mv. 446
Bøger mv. 51
Andet 24

Seneste nyheder

Annas valg XI: Susanne Beck Lysfest i Svendborg

Nye værker til salg

Nyeste kunstværker her på hjemmesiden - klik på billederne for yderligere information.

Dorthe Dencker
Tudsetårn

Anne Tholstrup
-

Keld Moseholm
Mareridt

Jørgen Geisted
Jørgen maler Nørrebro

Jørgen Geisted
Baggård


Peter Thomsen
Galleri5000 | Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
Galleri5000
Filosofgangen 3,1 | 5000 Odense C
Mobil: 2423 7357
Mail: info@galleri5000.dk