Annas valg VI: Peter Bonnén
Jeg har overtalt kunsthistorikeren Anna Krogh (tidligere ansat på Museum Brandts og Sorø Kunstmuseum) til at gå på opdagelse i mit store lager I Wichmannsgade. Ca. en gang om måneden vil Anna gavmildt dele ud af sine refleksioner og observationer vedr. udvalgte værker, som sætter tanker i gang og beriger os som mennesker.
Denne gang en skulptur af Peter Bonnén.
Peter BonnénUden titelCorten-stål. Højde 22 cm.
'Hvor lidt skal der til for at generere en æstetisk kunstoplevelse? To blokke af stål svejset sammen så de danner en vinkel? For den danske billedkunstner Peter Bonnén er det alt rigeligt. Skulpturen rummer en lang række betydningslag, der måske, måske ikke åbner for en slags kunstnerisk samtale med værket. Titlen fører os ingen steder, fortælling i klassisk forstand udebliver og spor efter kunstnerens hånd usynlige. Tilbage står to ens blokke som er svejset sammen og danner en vinkel. Men så enkelt er det alligevel ikke; helt ens er de ikke og måske er det rum de danner mere interessant end som så.
For mig er alene skulpturens materiale en tanke værd. Corten-stål har den egenskab at den hurtigt får en smuk rustrød farve på overfladen. Hvis man brugte to minutter på at nærstudere stålet i et byggemarked ville man få øje på den levende, sanselige overflade farven giver materialet. Det får Bonnéns skulptur os til at bemærke og måske værdsætte. Og det tilfører under alle omstændigheder liv til den ellers stramt konstruerede skulptur.
Det gør rummet som skulpturen skaber også. De to blokke afskærmer to rum - et på hver side, ude og inde. Det får den vakte betragter til at reflektere over hvad det er for et rum skulpturen skaber, men i lige så høj grad hvad den gør ved det rum, den placeres i. Oplevelsen af dens intime skala er både afhængig af, men påvirker samtidig også dens omgivelser; den kan virke monumental (i en vindueskarm) og ubetydelig (på et podie). Det forhold at pladen eller blokken er bredere i bunden skaber en umærkelig dynamik. At linjen i den indre rum (hvis vi anerkender at skulpturen har et ydre og indre) ikke er knivskarpt skåret som yderkanten. Den bugter en anelse; ikke meget synligt, men nok til at det påvirker den umiddelbare oplevelse. Det er både næsten ingenting, og alligevel utroligt meget. Dialogen om de industrielt fremstillede former som kunstnerisk idé og form fastholdes i en evig æstetisk forhandling om det øjet ser og sanser.'Bonus boks
Statens Kunstfond støttede i 1965 det minimalistiske, stringente værk 'Skulptur i 6 dele' af Peter Bonnén. Det trickede en lagerforvalter Peter Rindal i en sådan grad at han indsamlede 60.000 stemmer i mod ideen om statsstøttet samtidskunst. I dag bruger vi betegnelsen 'rindalisme' til at beskrive en folkelig modstand mod den statsanerkendte (og støttede) 'gode smag' på parnasset eller i de såkaldte københavnske saloner.
'Annas valg' er en serie af betragtninger om kunstværker, der har gjort et særligt indtryk på forfatteren.
Se flere værker af Peter Bonnén her:
Bedste hilsner