Annas valg VIII: Anders Qvist Nielsen
Jeg har overtalt kunsthistorikeren Anna Krogh, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum (tidligere ansat på Museum Brandts og Sorø Kunstmuseum) til at gå på opdagelse i mit store lager i Wichmannsgade.
Ca. en gang om måneden vil Anna gavmildt dele ud af sine refleksioner og observationer vedr. udvalgte værker, som sætter tanker i gang og beriger os som mennesker.
I denne måned en skulptur af Anders Qvist Nielsen.
Anders Qvist NielsenAngry Sculpting, blåSprøjtelakeret stål 2021
'En lidt over 2 meter høj, skramlet stålskulptur, sprøjtemalet i en smuk dueblå farve vækker opsigt som den står i havens grønne omgivelser. Tydeligvis uden for dens såkaldte ‘komfortzone'. Alt larmer. Den er ovenikøbet blevet ‘tagget' med en diskret men dog ret aggressiv hvid streg, der ligner en heftig hjerterytme. Titlen understreger denne association. Angry Sculpting refererer ikke bare en følelse af vrede; det indikerer også en handling, til dét at skabe skulptur. Man får indtryk af et stykke industrielt skrot man modvilligt har forsøgt at shine op til lejligheden. Det er det også, men ikke kun.
Den danske billedkunstner Ander Qvist Nielsen har selv påført materialet dets buler, knæk og skævheder. Som om materialet har ydet vrangvillig modstand mod at lade sig forandre i en kunstnerisk proces. Stål er et smukt materiale, men vi forbinder ikke skønhed med bølgede profilplader som man bruger i byggeriet. Anderledes tager det sig ud når pladen bemales med en lys blå. Man ser tydeligere både den præfabrikerede levende overflade, og de slag som kunstneren nøje har påført skulpturen.
Det er svært at afgøre om Anders Qvist Nielsen har forudtænkt en plan med materialet eller om den kunstneriske proces har været ren intuitiv handling. Titlen angiver en aktiv følelse der omsættes til hvad der måske har været en kamp. Men man ser ikke for sig, at skulpturen er blevet til i blindt raseri, trods alt. Der er en mængde af kalkulation; det er en styret, kunstnerisk aktion.
Farven er ej heller tilfældig. Angry Sculpting er en del af en i alt fire skulpturer, navngivet efter deres farve. Blå, gul, rød og hvid. De tre primærfarver er en grundpræmis for enhver kunstner. Det synes ikke at provokere kunstneren så meget som materialet, der tydeligvis har antændt kunstneren. Eller måske mere præcist: En udfordring som Qvist Nielsen gladelig har taget op. Forliget er til at få øje på, begge står endnu. Minimalismens kølige og anonyme brug af præfabrikerede industrimaterialer er omsat til tydelige, sanselige spor af det kunstneriske arbejde, og har skabt et harmonisk udtryk af en ongoing styrkeprøve mellem kunstneren og materialet.''Annas valg' er en serie af betragtninger om kunstværker, der har gjort et særligt indtryk på forfatteren.
Bedste hilsner