Tidligere udstilling
Late Show
Fredag den 18. november åbner Galleri5000 årets sidste udstilling med hovedvægten lagt på fotografier af Marianne Grøndahl og malerier af Anne Tholstrup.
Udstillingen med fotografier repræsenterer et retrospektivt udvalg, der fremhæver spændvidden i Marianne Grøndahls fascinerende evne til at indfange det rette øjeblik - uanset hvor i verden hun befinder sig.
Gennem sit årelange fotografiske virke har Marianne Grøndahl optaget motiver til i alt 20 bøger - senest den ny udkomne bog "Udstødt" med portrætter af mere end 60 hjemløse fra Odenses gader.
Bogen er netop blevet nomineret til den prestigefyldte pris: Deutsche Börse Photography Prize 2012.
Anne Tholstrup viser en samling nye malerier, som netop er hentet hjem fra hendes atelier i de københavnske kartoffelrækker.
Malerierne er som vanligt enkle, smukke og meget personlige.
Udstillingen varer frem til d. 30. december
- og kan i hele udstillingsperioden ses efter aftale på tlf.: 6612 7172.
Velkommen, Peter